OM 2019-02-17T11:25:17+00:00

HVID’S BBQ OG MANDEN BAG

Jeg har siden barns ben haft en drøm om at få mit eget spisested, for at glæde folk med min madkunst. Jeg har arbejdet i mit madværksted i mange år og har hele tiden udviklet og raffineret en hver tænkelig detalje.

Tidlige har jeg ikke haft modet til at springe ud i det, men det skulle så komme nu.

Jeg har igennem nogle år været meget fascineret af Americans Barbecue, som efter amerikansk recept er lavet på træ som varmekilde, (ikke en gasgrill eller kul/briketter), men som de siger over there

”Real BBQ is made on Wood”.

Jeg har bygget mig en Off-set Smoker, som jeg har øvet mig på i nogle år. Nu har jeg taget en beslutning om at bygge mig en større, og gøre det til et erhverv.

Jeg har et par gange besøgt USA sammen med en god kammerat, hvor vi besøgte en del BBQ Joins, smokehouse’s og BBQ restauranter – som alle arbejder efter original princippet. Her har jeg fundet en stor del af min inspiration til Hvid’s BBQ. Det er nu endt med at blive til et Catering firma. Mit mål er at åbne et stationært sted på et senere tidspunkt.

Mit store forbillede indenfor dette felt, er en gut ved navn Aron Franklin, som er ejer af Franklin’s BBQ i Austin Taxas, jeg har desværre endnu ikke besøg stedet. Det var ellers planen på den sidste USA tur, jeg var på, men restauranten var desværre brændt ned. Den er nu genopført og genåbnet, så jeg er da overbevist om, at jeg skal forbi på et tidspunkt. Franklin’s BBQ er ret populær i USA, folk kommer lang vejs fra for at spise der. De sidder i kø fra kl. 4.00 om morgenen, hvor han åbner kl. 11.00. Hans åbningstid hedder fra ”11.00am to sold out”. Hvilket som regel er kl 2.00 – 3.00 pm. Så en åbningstid på 3 til 4 timer om dagen. Og det er ikke fordi han laver små mængder mad.

Jeg har ingen fast åbningstid og glæder mig til at komme rundt i landet og præsentere jer for min Off-set Smoker og alle dens fortræffeligheder.

Jeg medbringer selv alt udstyr – bortset fra strøm og vand.

Modtag 3 gode råd til tilberedning af dit kød

Jeg vil løbende sende dig tips og tricks. Når du er medlem af mit nyhedsbrev er det også dig som først modtager tilbud og rabatter

MODTAG NYHEDSBREV